Artikler

Sådan får du hjemmesiden til at give kunder

De fleste virksomheder i dag har en hjemmeside. Men arbejder hjemmesiden i virkeligheden FOR firmaet, eller er der blot tale om et digitalt visitkort? I dette indlæg vil vi se på 3 ting du kan gøre for at få din hjemmeside til at give kunder.

Gør den synlig

Der er mange, som er af den tanke, at når først man har en flot hjemmeside online, så kommer kunderne også helt af sig selv. Men den tanke har desværre ingen rod i virkeligheden – medmindre man er en virksomhed med et stort navn og omdømme, som kunderne søger specifikt efter.

For den almindelige forretningsdrivende er det dog ikke sådan. Derfor må man investere i marketing, da kunderne ikke søger på dit navn, men på services, som du og andre udbyder. En kunde i dag søger f.eks. på ”VVS i Odense” eller ”drengecykel i størrelse 24 tommer” frem for ”Hansens VVS” eller ”City cykelsmeden”. Vil du have at din hjemmeside bliver fundet og at du får kunder den vej igennem, må du altså optimere din til de ord, som dine kunder søger efter. Det kan du gøre bedst med søgemaskineoptimering og Google Ads. Søgemaskineoptimering er principielt gratis, da du optimerer dine sider, mens Google Ads er annoncering, hvor du byder X-antal kroner på et søgeord.

Sørg for nem kontakt

Hvis du vil have, at dine kunder kontakter dig, skal du have en god kontaktformular. Din kontaktformular bør være en del af dine topprioriteter, når du gennemgår den indgåede aftale omkring udvikling af ny hjemmeside.

Kontaktformularen skal matche din stil som forretning, men også overbevise kunden om, at de er et skridt tættere på deres mål, når de har sendt den.

Hav gerne flere formularer, så nogle indbyder til at kunden kan beskrive deres problem, så du kan vende retur med en løsning, mens andre blot beder kunden efter lade navn og telefonnummer for en hurtig opringning.

Få dine besøgendes e-mailadresse

Det er aldrig sikkert, at dine besøgende kontakter dig ved første henvendelse. Men lok dem gerne til at tilmelde sig dit nyhedsbrev, så du kan påvirke dem ved at sende relevante kampagnemails. På den måde er der gode chancer for, at du kan få dem til at genoverveje at vælge dig til at løse deres problem.