Naum Conevski nægtes løsladelse efter 39 år bag tremmer
Dobbeltmorder har afsonet 39 år – ingen udsigt til frihed
Naum Conevski er blevet et navn, der gentagne gange figurerer i danske og internationale kriminalnyheder på baggrund af hans usædvanligt lange fængselsophold i Danmark. Sagen om Conevski adskiller sig markant fra øvrige kriminalsager, idet han til dato har afsonet 39 år for dobbeltdrab begået i 1980’erne. På trods af denne lange periode bag tremmer, vurderes han fortsat at udgøre en betydelig risiko for samfundet, og myndighederne har derfor nægtet ham både prøveløsladelse og overførsel til sit hjemland, Nordmakedonien.
Conevski blev idømt forvaring – en tidsubestemt straf, der gives i de sjældne tilfælde, hvor en person vurderes så farlig, at almindelig fængselsstraf ikke anses tilstrækkelig. Retssagen og den efterfølgende opretholdelse af forvaringen har flere gange været genstand for offentlig debat blandt både jurister, læger og menneskerettighedsforkæmpere.
Conevski-delegationer på stribe
Der har igennem de senere år været flere internationale delegationer, som har beskæftiget sig med Naum Conevskis situation, især i forhold til hans forholdsvist dårlige psykiske helbred og den langvarige frihedsberøvelse. Særlige delegationer fra Nordmakedonien har løbende været i kontakt med de danske myndigheder for at drøfte en potentiel overførsel, så Conevski kunne afsone resten af sin straf i hjemlandet.
Alligevel har vurderinger fra både Kriminalforsorgen og Sundhedsstyrelsens psykiatriske konsulenter fortsat peget på, at han udgør en alvorlig fare for samfundet, også i et andet land. På baggrund af dette er ønsket om overførsel blevet afvist gentagne gange, og de danske myndigheder fastholder, at spørgsmålet om løsladelse alene skal bero på aktuelle risikovurderinger.
Med naum conevski bliver Danmarks længstsiddende fange et konkret eksempel på, hvor vanskeligt det kan være at balancere hensynet til retssikkerhed, samfundssikkerhed og menneskerettigheder i komplekse forvaringssager.
Nægter sig stadig skyldig
En af de væsentlige grunde til, at sagen fortsat tiltrækker sig opmærksomhed, er Naum Conevskis vedvarende benægtelse af skyld. Hverken under politiundersøgelserne eller i de mange år efter sin domfældelse har han erkendt det dobbeltdrab, der førte til forvaringen. Denne benægtelse har skabt et dilemma, eftersom retten til prøveløsladelse i forvaringssager ofte afhænger af den indsattes indsigt og forståelse for kriminaliteten samt tegn på rehabilitering.
Ifølge Kriminalforsorgens vurderinger spiller den manglende anerkendelse af skyld ind i risikovurderingen og dermed i konklusionen om eventuel løsladelse. Desuden er sagen blevet kritiseret i flere sammenhænge, senest af Ombudsmanden, der har peget på behovet for mere systematisk dokumentation og vurdering af retssikkerheden i så langvarige forvaringsforløb.
Perspektiver på en af de mest omdiskuterede forvaringssager i Danmark
Naum Conevski står i dag som en særlig figur i dansk strafhistorie – både som Danmarks længstsiddende fange og som et tilfælde, der rejser tværfaglige og etiske spørgsmål om forholdet mellem psykisk sygdom, samfundsbeskyttelse og retspraksis. Hans fortsatte anbringelse og afslag på overførsel aktualiserer spørgsmålet om, hvordan samfundet bedst beskytter sig mod farlige individer, samtidig med at der værnes om grundlæggende rettigheder. Debatten om hans sag illustrerer, hvor komplekst feltet forvaringsdomme er, og hvor stor betydning lægefaglige, juridiske og politiske hensyn får i sådanne enkeltsager.
