Artikler

Vinterdæk eller helårsdæk, hvad skal du vælge?

Skal du have vinterdæk på eller kan du køre med helårsdæk og være lige så sikker undervejs ?

For de fleste er det normalt at skifte mellem sommer og vinterdæk. Omkring November kommer de flotte alufælge af bilen og de sorte stålfælge med vinterdæk sættes på i stedet. Det gør hverken bilen kønnere og koster også lidt ekstra at skulle have 2 sæt hjul. Hvilket betyder at nogle overvejer at bruge helårsdæk. Specielt kvinder er tit dem der ønsker at købe disse. Grunden her er at de ikke altid er så motiveret for at bruge penge på bilen. Hos dem er køb som sko, tøj, frækt lingeri, sminke, indretning og cafe besøg noget der står i højere kurs. 

Spørgsmålet er om de såkaldte helårsdæk gør det lige så godt som de 2 andre varianter. Først og fremmest skal man lige forstå hvad de forskellige dæk er og hvad de gør.

Sommerdæk er i forhold til vinterdæk lavet af en hårdere gummiblanding. De er lavet til at køre i varmt vejr og dermed skal gummi ikke blive for blødt når det er varmt. Omvendt er vinterdæk lavet af gummi der er fleksibelt når det er kraftig frost. Den forskel giver 2 meget forskellige dæk. Dertil kommer at vinterdæk har masser af små lameller i sit mønster. Grunden til dette er at det så står bedre fast på sne og is. 

Hvad er et helårsdæk så lavet af ?

Når vi så kommer til helårsdækket, så er det stort set en mellemting af vinterdæk og sommerdæk. Det betyder at gummiblandingen i dækket ikke er helt perfekt til hverken sommer eller vinter. Har vi en mild vinter og en knap så varm sommer, så vil du klare dig fint. Det vil dog ikke give de bedste køre egenskaber. Mønsteret er for det meste taget fra vinterdækket. Det vil sige at du om sommeren får et lidt mere blødt dæk, der godt kan sejle en anelse mere. Om vinteren vil det ikke byde på helt så god bremselængde ej heller vejkontrol. 

Når alt det er sagt, er det for dig der ikke kører så mange kilometer et helt acceptabelt dæk.